top of page

PERFORMANCE SKABES I RELATIONER

Vi leder ofte efter forklaringen på godt samarbejde og præstationer inde i den enkelte. Men mennesker handler ikke i et tomrum. Det, vi gør, bliver en del af de andres næste mulighed - og over tid bliver vores små handlinger til mønstre, der enten hjælper eller spænder ben for det, vi skal lykkes med sammen.

Booking og praktik håndteres af StrongMind

Det er næsten altid lettere at pege på en person end at få øje på et mønster.

Når samarbejdet halter, spørger vi hurtigt, hvem der ikke tager ansvar, hvem der mangler motivation, eller hvem der er vanskelig at arbejde sammen med. Nogle gange er det relevante spørgsmål. Men ofte overser vi, hvad der sker mellem mennesker: Hvordan den enes tøven fører til den andens kontrol. Hvordan kontrol skaber modstand. Og hvordan modstanden bekræfter den første i, at der er brug for endnu mere kontrol. Ingen af dem har nødvendigvis ønsket det. Alligevel har de sammen skabt et mønster, som gør opgaven sværere at løse.

Hvorfor dette foredrag?

Foredraget tager afsæt i elitesporten, hvor præstationen er synlig, kravene er høje, og samarbejdet hurtigt bliver afgørende. Her bliver det tydeligt, at performance ikke kun handler om talent, strategi eller individuel mental styrke. Det handler også om kvaliteten af det, der sker mellem mennesker.

Med konkrete eksempler viser foredraget, hvordan relationer kan gøre teams dygtigere sammen: hvordan kommunikation skaber klarhed, hvordan tillid gør ansvar lettere at tage, og hvordan små handlinger over tid bliver til mønstre, der enten hjælper eller spænder ben for det, vi skal lykkes med.

Perspektiverne fra elitesporten omsættes til organisationer, ledergrupper og teams, hvor de samme mekanismer er på spil. Relationel performance handler derfor ikke om at være mere “flinke” ved hinanden. Det handler om at arbejde mere præcist med de relationer, der former samarbejde, beslutninger, kultur og resultater.

Det får I med jer

Konkrete greb til bedre samarbejde og kommunikation​

Et fælles sprog for relationel performance

Inspiration fra eliteidræt omsat til organisationer

Formater

45 min. keynote

60 min. oplæg

90 min. workshop

bottom of page